Succesforfatter: »There is a kind of madpakkekultur in Denmark«

Der er to ting, Liz Jensen virkelig gerne ville være. Nemlig troende. Og miljøskeptiker. For som hun siger: »It would be so damned hyggeligt«. Men i sin seneste roman, ’Varslet’, der udkommer på dansk i dag, er det tydeligt, at hun ikke er nogen af delene. For her spiller både Gud og miljøskeptikerne fallit.

Alligevel er den danskengelske forfatter lidt misundelig på folk, der tror på Gud. Eller på, at verdens miljøproblemer er en fis i en hornlygte.

Læs mere (Politiken)

Hele Portraettet Om Liz Jensen

Af cand.mag. og journalist Niels Vestergaard, iBureauet/Dagbladet Information 2011

Hun skriver spændingsromaner og sorte komedier om syge forhold mellem mødre og deres børn. Filmselskaberne har været i budkrig over kritikersuccesen “Louis Drax’ niende liv”. Forlaget lover pengene tilbage til dem, som ikke kan lide hendes seneste sællert “Varslet”. Hun er i det hele taget en af tidens mest succesfulde britiske forfattere. Hendes navn er Jensen, Liz Jensen, datter af en dansk violinbygger, opvokset i Oxford, uddannet på Oxford og herhjemme ind til i dag bedst kendt som navnefællen og kollegaen Carsten Jensens livsledsagerske.

Læs mere (Forfatterweb)

Børn besat af fremtiden

Det begynder med en syvårig pige i en pyjamas med blåt sommerfugleprint. Søndag den 16. september skyder hun sin bedstemor i halsen med en sømpistol.

Et isoleret, uforklarligt tilfælde, vurderer politiet i den engelske by Harrogate.

Men så tikker nyhederne ind. I Frankrig har en ti-årig skudt sine to onkler med sin fars jagtriffel. I Spanien har to små drenge skubbet deres far ned ad en stentrappe. Og det breder sig.

Læs mere (Information)

Forrygende øko-thriller lader børnene straffe overforbrug

Briten Hesketh Lock ser strålende ud, maskulin i sin bedste alder med fin karriere, høj, slank, blændende begavet med hang til nørdet talfiksering, hvor han tæller alt fra datoer til samlejer, anerkendt antropolog af uddannelse med godt betalt job som problemknuser, når noget går selvmorderisk galt for internationale selskaber.

Så er han sågar ferm til at klippe de japanske papirfigurer, der hedder origami og kan forestille alt fra planter til dyr.

Læs mere (Politiken)

Truslen fra metangassen og handicapsex

Bethany er en spinkel teenager, der har myrdet sin mor ved at stikke en skruetrækker gennem hendes ene øje. Derfor er hun nu på den lukkede afdeling, hvor hun konfronteres med en ny behandler, Gabrielle, der gør opmærksom på, at hun altså er psykolog, ikke psykiater, hvortil Bethany svarer: »samme lort, nyt røvhul!«

Den genstridige teenager viser sig imidlertid at have særlige evner. Når hun har fået et elektrochok, er hun i stand til på dato at forudsige miljøkatastrofer rundt om i verden. Videnskaben slår det hen som tilfældigheder, men Gabrielle overbevises lidt efter lidt.

Læs mere (Information)